se hvor sød jeg kan
være...Her er jeg har jeg så rodet rundt her inden i mørket i hele 20uger.
Skumfidusens fødsel d. 24. juni 2009
Sct. Hans aftens dag havde vi været aktive i køkkenet, havde bagt en stor omgang boller og pølsebrød til fryseren så vi havde noget at byde venner og familie. Ifølge planen ville vi køre til Hou og se bål, men jeg var træt så vi blev hjemme. Da kollegiet holdt fest gik vi ikke så tidligt i seng som jeg egentlig havde lyst, men omkring midnat drattede jeg om på sengen, dog uden at falde i søvn. Kl. 00.35 hørte jeg et lille ”pop” og så blev sengen våd. På trods af bækkenløsning sprang jeg ud af sengen og pev ”eev Steffen, jeg tror mit vand er gået...!!” Han smed mig ud på badeværelset, mens han gik i gang med henholdsvis at vaske soveværelsesgulvet og pakke tasken til sygehuset. Jeg havde heldigvis fået skrevet en liste over hvad jeg skulle have med, så det var til at finde ud af.
Imens det stod på ringende jeg til fødegangen, de var rigtig søde og vi blev enige om, at da jeg ikke havde nogen veer skulle jeg gå i seng igen og så tage ind på fødegangen næste morgen kl. 8. Jeg gik i seng igen, men kunne ikke falde til ro. En times tid senere valgte Steffen at ringe til fødegangen og de gav ham lov til at køre mig derind.
Turen derind, som normalt tager 20 min, var ikke videre behagelig, så det var godt det gik ret hurtigt. Vi kom fint ind på fødegangen mens mine veer fortsatte lige så intensive og uregelmæssige som hele tiden. Omkring kl. 3 kom jordemoderen ind og snakkede med os. Hun undersøgte mig og på det tidspunkt var jeg 4 cm åben. Jeg blev ikke sendt hjem igen, men derimod blev vi vist hen på en fødestue og hun og jeg snakkede om smertelindring. Vi blev enige om at lade det være med varmepuder og lattergas, for så at se på det på et senere tidspunkt.
Oprindeligt havde jeg et ønske om at være oprejst under veerne, men det kunne jeg slet ikke overskue, så jeg blev liggende på briksen.
Jeg blev tilbudt varmepuder og lattergas, de gjorde at jeg kunne holde det ud og selvom Steffen måtte lide så var det for mig udholdeligt. Mine veer kom ofte, var kraftige, men også korte. De tog pusten fra mig.
Omkring kl. 5 får jeg at
vide at nu er
jeg fuldt udvidet og at jeg derfor må presse... det gør jeg og også
som jeg skal, men der sker ikke det store og der sker ikke ret meget
i lang tid. Nu er det så at rummet bliver fyldt med mennesker, de
kigger på mig, mine veer og hvordan den lille har det... det viser
sig at han har det fint men at han ikke er helt så langt nede som
først forventet og hvad værre er så er veerne aftagende. de
beslutter sig for at give mig ve-drop og så ellers fortælle mig at
jeg ikke må presse... hold op det er svært at lade være når man
først har fået lov én gang. Der går 20 min og så kan jeg ikke
lade være med at presse - på det tidspunkt er jeg dødtræt og
orker ikke mere, Steffen er der stadig og han bliver gang på gang
udsat for ret voldsomme omfavnelser, da han holder min hånd og min
anden arm er rund om hans liv.
Vores søn kommer ud til os
kl. 6.57
med skrig og skrål og meget blå... det blå er fordi han stod ned i
mit bækken og heldigvis ikke fordi han manglede ilt.
Jeg får
noget ekstra lattergas og bliver syet med 3 sting hvorefter vi får
en anden fødestue med dobbeltseng, da patienthotellet var fyldt op -
det var nogle dejlige rolige timer, hvor vi forsøgte at sove og
slappe så meget af som muligt... vi var begge (alle tre) færdige.
Desværre kunne jeg ikke tisse og fik derfor lagt kateder, da jeg
havde mere urin i mig end hvad reglerne foreskriver.
allerede på
FG lagde de ham til brystet og han suttede ihærdigt...
Omkring
frokosttid ankom vi til Patienthotellet, blev vist rundt og fik noget
mad og så kunne vi ellers se rigtig på vores dejlige søn, der
vejede 3880g og målte 52 cm... udover at han var smølfefarvet var
han helt som han skulle være - lækker og rolig med en del rødligt
hår...
Steffen tog hjem efter
aftensmaden, og
så kunne jeg se om jeg kunne finde i seng og forsøge at finde hoved
og hale i alle tankerne og følelserne. svigerforældrene kom på
barselsbesøg - de havde den skønneste mor/barn-buket og en sød
lille plys-sæl med. Efter en lille times tid tog de hjem til os for
at sætte puslebord op og ellers få gjort nogle ting klart til vi
skulle hjem... det var jeg meget taknemmelig for.
Omkring midnat
blev den lille meget ked og jeg måtte ringe efter sygeplejersken som
ordinerede suttebrikker, da mine bryster var for bløde til hans
mund, og det gav virkelig et godt resultat.
Torsdag gik fint,
manden kom omkring kl. 8 og blev hele dagen, vi var til et
udskrivningsmøde om eftermiddagen hvor en masse praktiske
oplysninger blev remset op og jeg må nok indrømme at det hele
flyder lidt sammen så jeg er glad for at vi også fik en masse
pjecer som fortæller det samme. Derefter kunne så småt forberede
os på at skulle hjem den næste dag...
om natten var han igen
urolig og sygeplejersken og jeg blev enige om at han ikke har det for
godt med varme så vi begrænsede hans tøj og åbnede et vindue...
det var moren også ret glad for.
Tredie dag, fredag kom manden igen tidligt og kl. 10 kom en sygeplejerske og fjernede mit kateder - virkelig en befrielse ikke at være lænket på den måde... - derefter gik vi over og fik foretaget PKU. Så, da jeg havde tisset, skulle vi op på barselsgangen og have "tilladelse" til at tage hjem... det er virkelig ikke videre fremmende for ens blufærdighed at skulle ringe og fortælle en sygeplejerske at man har tisset for så at blive sendt over til en anden og få at vide om man har tisset godt nok...
Vi ankom herhjemme fredag
eftermiddag
og så var det med et trylleslag op til os at passe på vores lille
guldklump... fredag nat løb mælken til og det gjorde at jeg kunne
mætte min søn og der hjalp helt klart på alles humør...
Lørdag
kom min mor på besøg og hun blev til søndag - virkelig guld værd
da hans mave-tarm-system ikke var så modent som man kunne ønske og
han har derfor ret ondt om natten, der hjalp det mig virkelig at have
en erfaren der ikke blev ked over hans gråd...
Hun tog hjem
søndag eftermiddag, hvor vi om aftenen havde kort visit at et
vennepar hvor hun er gravid med termin til november...
Igen
søndag nat græd han meget over maven, men når vi ved hvad det er
så er det til at holde ud, og kl. 4 tog manden ham fra mig - der var
jeg ved at gå op i limningen - og beordrede mig til at lægge mig...
det gjorde jeg og sov til kl. 7 hvor der var en lille smaskeprins der
ville have morgenmad hold op hvor jeg bare elsker min mand at han
bare sådan gør det...
I dag kom sunhedsplejersken på besøg,
han blev målt og vejet - han har tabt 180g men det er ifølge hende
helt normalt, han er en smule gul, men ikke noget alarmerende og hun
sagde ok for at han må komme ud og trille så når mit underliv er
så normalt at jeg føler for det, skal vi ud og trille nogle ture...
håber og satser lidt på det allerede bliver i denne uge...
Billede af Blå Erik på mors bryst
De første 3 måneder som familie (juni-september 2009):
De første 14 dage var utrolig hårde, vi skulle alle finde vores nye pladser godt blandet med overskud af hormoner fra min side, mangel på søvn og en lille dreng der ofte græd og var ulykkelig. Sundhedsplejersken kom ofte og Erik blev desværre ved med at tabe sig. På 12 dagen blev mit bryst rødt og jeg tog til lægen som gav mig penicillin for brystbetændelse og vi snakkede om at ammningen ikke kørte og at flaske muligvis ville være løsningen for mig. Dagen efter kom sundhedsplejersken igen og der snakkede vi igen om flasken og beslutningen blev taget. Jeg stoppede med at amme fra den ene dag til den anden og Erik sluprede modermælksertatning i sig og blev pludselig en helt anden og glad dreng.
Derefter begyndte han at tage rigtig flot på og bare en uge efter vi var begyndt på flaske vejede han 4400g.
De næste par uger gik med at vi alle tre var hjemme og lærte hinanden og de forskellige rutiner at kende. Erik er allerede på det tidspunkt en bestemt lille herre der nok skal styre sine forældre i den retning han mener er den rette.
Ved 5-ugers undersøgelsen hos lægen er alt som det skal være og han vokser helt som han skal.
I en alder af 6 uger kom han på eget værelse. Det er endnu ikke et reelt værelse da der egentlig kun står en seng og en kommode + noget computerragelse, jeg håber vi snart får tid til at få indrettet et hyggeligt værelse. Årsagen til han kom for sig selv var at hver eneste gang han gryntede i søvne vågnede jeg og tog ham op – efter han kom for sig selv sover vi alle tre meget bedre og nu er jeg og Erik ikke forvist til sofaen når Steffen skal have morgenvagt.
Ved 8-ugers undersøgelsen bliver jeg erklæret ”normal” igen og jeg får ordineret p-piller, da vi ikke lige er parate til nr. 2 endnu.
Ellers går tiden stærkt de første måneder og med et runder vi dagen for Eriks barnedåb og dermed også studiestart for mig. Jeg har valgt at starte op på universitetet igen allerede fra september, da jeg åbenbart ikke dur til at gå hjemme på barsel. Dog skal jeg kun afsted en gang i ugen og kun de gange Steffen har mulighed for at være hjemme og passe på den lille. I løbet af semesteret finder jeg ud af at min koncentration ikke er som den plejer og derfor vælger jeg eksamen fra og vil så starte rigtig op i forårs-semesteret. Konsekvensen heraf – at jeg ikke dur til at være på barsel og at jeg starter fuldt op igen til februar – bliver at Erik er blevet skrevet op til vuggestue allerede fra slutningen af januar. Dog er det planen at han ikke skal passes hver dag, men kun når jeg er til undervisning.
Da Erik var ca. 2 måneder blev han og jeg tildelt en mødregruppe og vi mødes nu alle 5 en gang om ugen. Vi er 4 førstegangsfødende og 1 trediegangs. Alle pigerne er søde og vi snakker alle rigtig godt sammen, og ofte også længe. Det er sjældent vi bryder op før kl. 14.
Den sidste weekend i september tog vi på vores første overnatning siden fødslen, vi har ofte gæster, men det er første gang vi tager nogen steder længere end et par timer. Det er farmors fødselsdag og den tager vi ned for at fejre. Dagen efter tager vi til Legoland med Arriva. Begge dele var hyggeligt og har bestemt ikke afskrækket os fra at rejse med Erik igen.
Ugen efter den hyggelige weekend er det blevet tid til den første vaccine. Han græd en smule da han blev stukket, men reagerede med høj feber og ville kun være på arm hele den aften og nat.
3 måneder gammel vejede han 7730g og var 65 cm lang.
Billede af Erik der får flaske i sofaen
Eriks Barnedåb d. 30. august 2009
Erik rundede de 2 måneder og så oprandt dagen for hans barnedåb. Vi valgte at døbe ham i Ravnsbjergkirken, da det for det første er en speciel og moderne kirke, med en rigtig dygtig præst og for det andet er den kirke der ligger nærmest vores hjem, som også var feststedet.
En sympatisk og dygtig præst forestod dåben og han blev døbt Erik Edward Frøkjær. Steffens venner, Casper og Claus stod faddere og min veninde Mette bar ham. Erik sov det meste af tiden, bortset fra han mente han også havde noget at skulle have sagt under prædikenen.
Vi havde en rigtig hyggelig dag med venner og familie. Vejret var ustadigt som det ofte er sidst på sommeren, men det lykkedes os at holde en fest i telt i vores baghave uden at alt for mange blev alt for våde.
Omkring kl. 18 tog de sidste gæster hjem og vi kunne så småt rydde op og slappe af og rigtig få kigget på alle de gaver Erik fik.
Billede af Erik i Kirken ved døbefondt
Livet med Erik 3-6 måneder (oktober-december 2009)
Vi gik i denne periode med en voldsom ændring af Eriks person, han var ked, ville ikke spise og ville kun være på arm, helst min. Vi kontaktede læge og sundhedsplejerske og de sagde alle at det var helt normalt og at det var et udviklingstrin der gjorde udslaget. Og de havde ret – 3½ måned fattede han hvad hænderne skulle bruges til, han kan nu fint finde ud af at gribe sit legetøj for derefter at proppe det i munden og savle det til, dette gælder også sine egne og andres hænder. Han er også begyndt at rulle meget fra side til side når han ligger på ryggen, tror ikke det varer længe inden han triller helt. Han kan stadig ikke lide at ligge for længe på maven, men elsker derimod at sidde og stå hos os.
Få dage efter han fyldte 4 måneder begyndte vi på skemad, han havde længe kæmpet imod flasken og han vågnede ofte om natten og var utilfreds, få dage efter vi introducerede ris- og majsgrød sov han igen natten igennem og hans humør steg tydeligt. I løbet af de følgende måneder går det bedre og bedre med skemaden og flasken udfases stille og roligt. Omkring juletid er vi nede på 2 flasker om dagen.
Lige før jul har vi besøg af sundhedsplejersken og hun giver grønt lys til at introducere glutenholdig mad. Vi går derfor over til at give havregrød til morgenmad, øllebrød til frokost og kartofelmos med grøntsager og kød til aften.
I denne periode finder vi ud af at det ser meget sort ud hvad angår pasning af Erik og derfor må jeg stille mine studiedrømme i bero. Som de siger på kommunen så skal vi være heldige hvis vi får en plads før sommerferien, men også at vi kan regne med at have en plads inden jeg starter på skole til september.
Billede af Erik med rødt spøgelse
Eriks første jul 24. december 2009
Juleaften blev fejret med maner sammen med mormor og bedstefar Svend Aage. Vi hyggede og det hele foregik i ro og mag med Erik i forgrunden. Han sad med til bords om aftenen og styrede hele selskabet med hård hånd. Da vi havde spist gik vi videre til gaverne og selvom Erik fik mange store og flotte gaver var han mest interesseret i gavebånd og papir.
Han gik først omkuld kl. 22 og sov så også til kl. 8 næste morgen.
Billede af Erik i Jule outfit
Livet med Erik 6-9 måneder (januar-marts 2010)
Det nye år indledes med en intens kamp for at få ham til at sove alene i løbet af dagen. Nætterne har aldrig været et problem, han bliver puttet og så sover han enten til næste morgen eller også mangler han sin sut og får den, naturligvis hvis han mangler trøst kommer han ind i smørhullet og putter med os. Men dagene har altid voldt os store problemer. Indtil de 6 mdr. sov han enten i en rullende barnevogn eller i mors arme. Det er ikke holdbart i længden.
Et nyt regime blev sat i værk og han blev forsøgt puttet i en stille barnevogn, ingen succes, så prøvede vi at putte ham i sin seng og det virkede til gengæld. Han tog 2x 1½/2 timer om dagen og vi var glade. Desværre blev han syg sidst i januar med en masse snot så hans søvn blev meget afbrudt og på den anden side af sygdommen kunne vi ikke få ham til at sove mere 30-45 min i sengen. Vi gik så over til at gå med ham i barnevognen, da han jo skulle sove. En dag lod vi ham stå efter vi kom hjem og han sov fint videre. Så derefter putter vi ham til en lur om formiddagen hvor han står alene udenfor og så går vi med ham om eftermiddagen.
Sidst i januar gik vi ned til bare en flaske om dagen og efter han rundede de 8 måneder begyndte vi at give jern og så lade ham få sødmælk i maden og kun modermælkserstatning i sin godnat-flaske.
På trods af kommunens dystre udsigter til pasning af Erik bliver jeg ved med at drømme om at starte i skole. Og få dage før semester-start fortæller Steffen at han godt kan tage fri sådan at jeg kan følge et fag, en dag i ugen. Jeg får ringet op på skolen og får lov at starte op så jeg kommer ud af huset hver torsdag.
Februar forsvinder stille og roligt og bliver afløst af marts med sol, lunere luft, fuglefløjt.
Livet med Erik 9-12 måneder (april-juni 2010):
Eriks 1års fødselsdag: